Und da ist er wieder, mein Freund Willum. Hier meine Rezension zu "Historien om Willum - Anden Bog".
Und hier mal ein bisschen was von der Freude des Autors Nikolai Troest, der gerade dabei ist, den 4. Band zu redigieren und am 6. und letzten Band schreibt:
Kære alle 🙂
Jeg har her til morgen været så usansynligt heldig, at modtage endnu en anmeldelse af Historien om Willum, denne gang er det af den anden bog i serien. Anmeldelsen er skrevet af, hvad jeg fra nu af, stolt vil kalde for “Min tyske boganmelder”, der ligeledes berigede mit forfatterskab, med en anmeldelse af min første bog i serien. Det er endnu engang svært at få armene ned, men denne gang, tror jeg bare at jeg vil lade dem blive der oppe, da der vil...
Historien om Willum, anden bog.
Efter jeg skrev om alt det poetiske, psykedeliske og fantastiske, i anmeldelsen af: ”Historien om Willum, første bog”, er det endnu sværere at skulle beskrive: ”Historien om Willum, anden bog”, på den rigtige måde...
For selvfølgelig er denne bog også psykedelisk, vild og fantastisk. Men der er mere... Og dette ”mere” skal selvfølgelig beskrives...
For mig er ”Historien om Willum - anden bog” en meget speciel bog. Så meget er sikkert. Historien fortsættes videre fra første bog og derfor vil jeg; på trods af den korte opsummering i starten af bogen, ikke anbefale nogen at læse den, uden først at kende dens forgænger. Hvilket selvfølgelig også er en opfordring til at læse den tredje bog, der heldigvis allerede er udgivet...
Der vil i alt, udkomme seks bøger: W I L L U M har seks bogstaver, og ”Du kan ikke gøre noget forkert”, den vigtigste sætning i alle bøgerne i serien, består også af seks ord.
I anden bog er Willum stadigvæk på vej, også på molekyl- eller æteriske niveau. Han udforsker her miljøet omkring sig og lærer mange nye mennesker at kende. De mange bekendtskaber viser ham ikke kun deres verden, men han formår også at berige deres liv, med sin barnlige begejstring og åbne tilgang til livet - og det faktum, at han drikker sin kaffe med syv stykker sukker, fik ham kun til at vokse endnu tættere på mit hjerte!
Forfatteren formår meget dygtigt at forbinde alle disse utallige, og ved første øjekast, fuldstændigt ikke-relaterede fortællinger som bogen er fyldt til randen af. Fordi alle de karakterer der fremstår i bøgerne, tilsammen danner et stykke af det samlede puslespil eller et stykke i kludetæppet i den langsomt udviklende fortælling ”Historien om Willum”.
Selvom Willum i anden bog stadig er i centrum af historien, spiller de andre karakterer de førende roller i denne bog. Deres mest vanskelige historier, og hvad de havde at gøre med i livet, indtil de blev de mennesker, de er, er en stor del af historien. Og uden undtagelse vokser de sig alle stærkere fra omstændighederne i deres liv og udvikler sig til nogle ekstremt interessante mennesker. Bogen handler om så mange store og interessante personligheder, som forfatteren beskriver ganske kort, men på samme tid så sødt, magtfuldt og klart, at jeg ikke kan finde ud af, hvem af dem der rørte mig mest...
Der er for eksempel historien om Willums far; Råger S.B. Heinrich, historien om Willums søstre Lisa Nilson og Lisa Ekdal og mange andre. Hver enkelt fortælling er interessant, informativ eller simpelthen bare smuk.
Willums møde med Irma Severinsen i N.J. Frænkels Alderdomshjem er ligeledes meget smukt beskrevet, og Willums lette og unbekymrede omgang med den gamle dame og den effekt, han havde på hende, fik mig til at græde. Hendes glæde ved at møde nogen som Willum, som hun kan fortælle sin historie og dermed genopleve sin ungdom, er så utrolig stærk. Og det faktum, at hun ønsker at blive i sengen, fordi hun er ung der og kan gå tabt i sine drømme, er også en virkelig sød fortælling.
Historien om Thea Felicia rørte mig også dybt. Hun voksede op med tvangstanker, der ikke lod hende føle glæde, fordi hun var overbevist om, at til gengæld for den glæde hun følte, så ville nogle andre så ikke kunne føle nogen glæde, på grund af det. Rå tanker - men bestemt ikke fremmed for mange.
Og selvfølgelig er der historien om Willums mor KitogPatKot, der udgør en stor del af bogen. KitogPatKot er også en meget interessant konstrueret personlighed, selv hendes navn er en konstruktion: hendes navn består af hendes eget navn Kit og navnet på hendes forsvundne mand Pat Kot. Faktisk blev KitogPatKot oprindeligt kun kaldt Proto X-25 og var i begyndelsen blot et "væsen", der blev bygget af CIA til ét enkelt formål: at grave tunnelsystemer ekstremt hurtigt med sine bare hænder og vinde krigen. I denne sammenhæng beskriver forfatteren meget subtilt ting som tortur, krigsforbrydelser og sleepers (folk, der har fået en chip placeret i deres hjerne på regeringens vegne som manipulere med deres tanker og handlinger). Dette gør ikke kun Kit til en muldvarp (hun graver som en), men også billedligt (som en mulig spion bag fjendens rækker uden, at hun er opmærksom på det). Forfatteren beskriver scenerne på en saglig og ublodigt måde, så så meget som muligt overlades til læserens egen fantasi. Chippen i KitogPatKots hjerne minder mig om “I don’t like Mondays” af The Boomtown Rats med linjen “The silicon chip insider her head gets switched to overload”. KitogPatKot oplever efterfølgende mange forskellige ting, indtil hun med hjælp fra Råger S.B. Heinrich til sidst havner i Danmark, hvor hendes historie fortsætter. En historie om kærlighed, stoffer, søgen efter sikkerhed og tryghed og et haiku digt der altid vil spille en rolle...
Bogen har, som forgængeren også mange sjove elementer. Eller elementer, der er sjove og foruroligende og triste på samme tid. Bogen starter med et stort møde i ROTARY-logen. Det minder mig lidt om Wien-kongressen fra 1814/15, hvorfra citatet ”Kongressen danser” kommer. Dengang i Wien dansede og fejrede folk, drak og spiste godt; på ROTARY-mødet spiser logebrødrerne enorme mængder kvarkkage, og er parallelt grundlaget for et enormt masseeksperiment indeholdende Råger S.B. Heinrichs rabiate og stærkt eksperimenterende stof: Vaniluhm.
ROTARY-medlemmerne har efterfølgende en lang række meget psykedeliske oplevelser, hvoraf nogle af dem er ret sjove for læseren. Især Sten Stensen, der straks begynder at jodle og ikke kan stoppe igen...
Alt i alt er ”Historien om Willum, anden bog” meget forskellig fra den første bog, den er mere smuk og behagelig at læse og ikke så vild, psykedelisk og surrealistisk - (måske er jeg blot blevet så vant til det, at jeg ikke længere bemærker det) - men meget varm og sentimentalt i store dele og undertiden er den også romantisk.
Mange af scenerne går lige i hjertet og er meget rørende. Forfatteren er billedkunstner - i sin bog maler han billeder med ord, farverige, kraftfulde og smukke.
Jeg kan kun anbefale “Historien om Willum, anden bog” til alle dem, der kan og vil med ud på en vild rejse.
Jeg læste bogen og hørte lydbogen (indlæst af Johan Olsen) på samme tid og det var en fornøjelse (igen). Jeg vil anbefale begge bøger/lydbøger.
Underteksten til bogen er ”kan” - og ja, forfatteren KAN skrive. Jeg ser frem til den tredje bog, der heldigvis allerede står på min boghylde, og de kommende bøger og giver den her bog 5 stjerner.
